Værksteder

VÆRKSTEDERNE

Siden skolen blev overtaget af Isager er der kommet mange aktiviteter i de gamle klasselokaler. De fleste klasselokaler er lejet ud til kunstnere og kunsthåndværkere, men skolen disponerer også over rum der kan lejes til kortere kurser og andre arrangementer.

Gennem året er der mange åbent hus-arrangementer, hvor du kan kigge ind i alle kunsthåndværkernes værksteder. Denne dag er der altid god stemning og god tid til en snak om det enkelte håndværk.

Et af de populære arrangementer er skolens årlige julemarked, som afholdes hvert år den anden weekend i december. Her findes boder med julebagning, konfekt, dekorationer og meget mere. Man kan her være ret sikker på at finde fine julegaver hos de udstillende kunstner eller evt. lave sin egen på et af de kurser, der tilbydes på værkstederne i løbet af weekenden. Til julemarkedet åbner også skolens restaurant og popup-caféer.

Nedenfor ses et oversigtskort over skolen, så du kan finde alle værkstederne. Foruden de værksteder som ses på kortet, så har Lene Bornak et papirmageri i kælderen, som du kommer ned i via trappen i skolegårdens yderste venstre hjørne. Samt Kirsten Thomsen og Lisbeth Andersen har deres sy- og pileværksted i pedellens gamle kontor, som du også finder i skolegårdens yderste venstre hjørne.

Læs mere om værkstederne på Tversted Skole: